Guide til billig leasing af brugte biler

Guide til billig leasing af brugte biler

Den moderne tilværelse er som bekendt ikke ligefrem kendt som den billigste i verden. Derfor handler det som privatperson om at spare der hvor man kan. Men var du egentlig klar over, at du kan spare penge på bilen i garagen. Hvordan kan dette nu være, spørger du måske? Svaret på dette spørgsmål er simpelt. Du skal nemlig blot lease din bil brugt. Hvis leasing umiddelbart lyder som en god løsning for dig, så skal du da bare læse videre her. For her får du nemlig en lille guide til hvordan du skal håndtere at lease en brugt bil.

1. Lav et realistisk budget

På fuldstændigt samme måde som ved et bilkøb, så skal du i forbindelse med brugtvognsleasing som det allerførste sørge for at du har et realistisk overblik over din nuværende økonomi. For selvom brugtvognsleasing (også kaldet for releasing) er en billig løsning, så er der jo alligevel ingen grund til at binde sig hårdere end man rent faktisk kan klare. Start derfor med at lave et realistisk budget med alle indtægter og udgifter – inkl. de uforudsete. På denne måde vil du nemlig vide lige præcis hvor meget du har at råde for hver eneste måned. Når dette så står krystalklart, så kan du nu i ro og mag begynde at gennemgå de forskellige leasingselskabers leasing tilbud. Og den gode nyhed er, at du med brugtvognsleasing ved lige præcis hvor meget du skal afsætte hver eneste måned til bilen – så du aldrig bliver fanget med bukserne nede.

Hvad med at klikke på det følgende link for at finde de bedste billige brugte leasingbiler?

2. Find et pålideligt leasingselskab

Hernæst vil du bestemt gøre klogt i at bruge lidt tid på at gennemse de forskellige leasingselskaber på internettet, så du kan få frasorteret de mindst pålidelige selskaber fra stakken. Dette kan du f.eks. gøre ved at vælge leasingselskaber med gode anmeldelser på Trustpilot eller lignende sider. Derudover bør du også gennemgå et potientielt leasingselskabs vilkår og betingelser grundigt, så du lærer samtlige omkostninger at kende. Vælg så det selskab der giver dig de bedste økonomiske og servicemæssige betingelser til din leasing.

3. Vælg den rigtige leasingaftale

Nu hvor du har fundet et pålideligt leasingselskab, så skal det nu handle om selve leasingaftalen, og her er det mindst lige så vigtigt at du gør dit fodarbejde ordentligt. Der findes nemlig en hel del forskellige leasingaftaler, der hver især har deres fordele og ulemper. Og her anbefales det klart, at du vælger en type leasing hvor værksteds- og vedligeholdelsesudgifter inkl. dækskift følger med i prisen – også selvom det skulle koste en smule mere. For budgettet kan lynhurtigt vælte, hvis man lige pludselig står med en uforudset reparation på hænderne.

4. Vælg selskabet med den korteste opsigelsesperiode

Afslutningsvist, så skal du naturligvis også altid sørge for at give dig selv en udvej ud af din leasingaftale. Sørg derfor for at vælge en type leasing med den korteste opsigelsesperiode. Man ved jo trods alt aldrig hvad der kan ske, der gør at man ønsker at opsige sin aftale inden den er udløbet.